Jeg har her fundet 4 bud på strikkede projekter, som jeg føler hører efteråret til. Og som jeg helt sikkert selv kommer til at have på pindene hen over efteråret. Der er både nogle mindre, lidt hyggelige projekter, men også et par lidt større projekter.
Små, men hyggelige projekter
Et lille hyggeligt projekt, som man aldrig kan gå helt galt i byen med, er disse fine små tørklæder, der er kommet frem over alt inden for de seneste år. De kan både bruges til de begyndende kolde timer eller som en fin lille detalje til dit efterårs outfit.
Her findes der mange forskellige udgaver, men det fine Sophie Scarf af PetiteKnit er enkelt, simpelt og nemt at gå til. Og så er det bare super fint og kan laves i lige det garn og farver, som man kunne ønske sig.
Og så er det perfekt, hvis man har nu lige, har en rest liggende af sit yndlings garn.
Lidt længere, men stadig mindre projekter
Hvis du gerne vil have et lidt længere projekt, men ikke er klar til det helt store projekt. Så har jeg fundet de fineste vanter fra Knitlidt. Hun har lavet et helt udvalg af vanter, alle sammen med de sødeste mønstre. Jeg har selv strikket mere end et par og er helt vildt glade for dem i de kolde efterårs morgentimer.
Jeg er også faldet pladask for det super fine Vigga Shawl af Notperfectknit. Her er de små fine tørklæder fra tidligere blevet lidt større og har i denne udgave fået nogle meget fine detaljer. Det er især bølgerne, der har gjort at jeg har forelsket mig i mønstret.
Jeg har selv strikket tørklædet sidste år og brugt det hele vinteren lang både som et lille sjal over skuldrende når det blev koldt indenfor, men også som et hyggeligt og lækkert tørklæde til vinterens gåture.
Større projekter
Til sidst har jeg fundet en lækker og hyggelig sweater, hvis man har lidt ekstra tid. Det er Spektakelstriks Wave Sweater, som er strikket i det lækreste uld og derfor dejlig varm det de kolde dage. Den er super fin og jeg har set den strikket i de flotteste farvekombinationer.